Nedarvet risiko
Kræft og hjertesygdomme
Der kan være en vis nedarvet risiko ved nogle kræfttyper og hjertesygdomme. Hvis nære familiemedlemmer har haft bryst-, tarm- eller hudkræft kan din risiko for at få disse kræftformer være forhøjet. På samme måde forholder det sig med hjerte- og karsygdomme.
Nedenfor findes et afsnit for hver af de nævnte sygdomme. Her kan du læse lidt om de generelle symptomer for sygdommene, og efterfølgende kan du læse om hvad du bør være specielt opmærksom på i forhold til nedarvet risiko.
Brystkræft
Det er en god idé for både kvinder at mænd at undersøge sine bryster regelmæssigt. På den måde vil det være lettere at opdage eventuelle forandringer i brystet. Hvis der opstår forandringer bør du opsøge din læge.
Se
- Se direkte på dig selv i spejlet for at vide, hvordan dit bryst ser ud
- Se om der er nogle forandringer i, hvordan brystvorterne ser ud og især om brystvorten er indadvendt
- Når du holder armene over hovedet skal brystets linje være glat og rund uden buler eller fordybninger
- Se efter blødning eller udflåd fra brystvorterne
Føl
- Undersøg brystet ved at lade håndfladen glide ned over brystet for at finde eventuelle knuder eller forandringer i strukturen
- Brug altid din højre hånd til at undersøge venstre bryst og omvendt
- Løft armen op og føl der hvor brystet slutter, og hvor de forbundne lymfeknuder er
Nedarvet risiko
Kun 5-10 procent af brystkræft er genetisk begrundet. På trods af forholdsvis lav procentdel er det dog vigtigt at være opmærksom på, at risikoen er større, hvis nære pårørende har haft brystkræft. Risikoen afhænger af din alder og din familiehistorie. Hvis du har flere tilfælde af brystkræft i familien, eller en slægtning med kræft i både bryst og æggestokke, bør du søge råd hos din praktiserende læge.
Tyktarmskræft
De typiske symptomer på tyktarmskræft er blødning fra endetarmen og ændringer i afføringsvanerne. Ændringer i afføringsvanerne ses oftest i form af vedvarende øget afføring og/eller tynd mave i mindst seks uger. Omkring 85 procent af tilfældene forekommer efter 60-års alderen. Hvis du oplever symptomerne er det vigtigt at søge læge, så du kan blive screenet for tarmkræft. Screeningen for tarmkræft kaldes kolonskopi, og udføres som en teleskopisk undersøgelse af tarmen ambulant på en klinik eller et hospital
Nedarvet risiko
Modermærkekræft
Hudkræft opstår typisk på benene for kvinder (50 procent af tilfældene) og på ryggen for mænd (32 procent af tilfældene). Du bør gå til lægen, hvis du observerer, at et modermærke:
- Vokser
- Ændrer form eller farve
- Klør, bløder eller danner skorpe
- Bliver betændt, eller udvikler sig til et sår
Forebyg modermærkekræft
Hvis du følger disse simple råd, vil du kunne reducere risikoen for at udvikle modermærkekræft betydeligt
- Undgå solskoldning
- Undgå at opholde dig i direkte sol midt på dagen
- Undgå at gå i solarium
- Brug altid solcreme
- Bær tyndt bomuldstøj og hat med skygge som solbeskyttelse
Nedarvet risiko
Følgende faktorer kan spille ind i forbindelse med modermærkekræft
- hvis du har et eller flere familiemedlemmer, som har lidt af eller lider af modermærkekræft, kan du have en forøget risiko for at udvikle sygdommen. Ligeledes vil du også have en forøget risiko, hvis du tidligere har haft modermærkekræft
- Hvis du har mere end 30 modermærker, kan du have en lettere forøget risiko for denne kræftform
- Overdreven solbadning og solskoldning kan forøge risikoen for, at man udvikler modermærkekræft. Især er solskoldning som barn eller ung en stor risikofaktor
- Folk med lys hus eller lyst eller rødt hår har større risiko for at udvikle modermærkekræft eftersom de lettere bliver solskoldede
Hjerte- og karsygdomme
- Få dit blodtryk tjekket hvert år
- Få dit kolesteroltal tjekket hvert tredje år
- Undgå rygning
- Dyrk motion regelmæssigt
- Hold vægten nede
- Spis sundt
Nedarvet risiko
Hvis enten dine forældre eller søskende har været diagnosticeret eller er døde af hjerte- og karsygdomme inden de fyldte 65 år, er det vigtigt, at du forsøger at nedsætte din risiko gennem en sund livsstil. Det er også meget vigtigt, at du får dit blodtryk undersøgt hvert år og dit kolesteroltal hvert tredje år.
