Rygning

Sundhedsproblemer forårsaget af rygning

  • Rygning er årsag til en tredjedel af alle kræftdødsfald
  • Mange ved, at rygning øger risikoen for lungekræft betydeligt, men der er mange er ikke er klar over at rygning ligeledes øger risikoen for kræft i struben, svælget, munden, spiserøret samt for nyre- blære- og mavekræft
  • Rygning er årsag til næsten 20 procent af dødsfald i forbindelse med hjertesygdomme og 10 procent af dødsfald i forbindelse med slagtilfælde
  • Rygning kan lede til KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom også kaldet rygerlunger)
  • Under graviditet skaber rygning forhøjet risiko for abort, dødfødsel og lav fødselsvægt

Rygning i familien

Har du børn bør du overveje følgende:

  • Børn, hvis forældre ryger, får lettere betændelse i bryst og ører
  • Børn, hvis forældre ryger, får lettere astma
  • Børn, hvis forældre ryger, er generelt mindre end børn af ikkerygere
  • Undersøgelser viser, at passiv rygning i barndommen forhøjer risikoen for rygerlunger og kræft som voksen

Rygning hos kvinder

Der er specielle grunde til at kvinder ikke bør ryge:

  • Kvinder, der ryger og samtidig tager p-piller, har en forhøjet risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde
  • Kræft i livmoderhalsen er hyppigere hos rygere end ikkerygere
  • Rygning påvirker frugtbarheden og rygere har kun to tredjedel så stor chance for at undfange som ikkerygere
  • Gravide kvinder, der ryger, har flere komplikationer ved fødslen end ikkerygere, de har større risiko for at føde børn med lav fødselsvægt, de har dobbelt så stor risiko for at abortere og der er en tydelig forhøjet risiko for dødfødte børn
  • Rygere kommer i overgangsalderen gennemsnitligt to år tidligere end ikkerygere

Er det nogensinde for sent at holde op med at ryge

Svaret til dette er helt klart NEJ og beviserne kommer straks efter, at du er holdt op.

  • Inden for to døgn bliver lugtesans og smagssans bedre
  • Inden for to uger sker der forandringer i blodet, så det ikke så nemt klumper sammen (danner blodpropper)
  • Inden for en måned reduceres fedtniveauet i blodet
  • Inden for en måned bliver lungerne bedre til at bekæmpe infektioner
  • Efter et år bliver risikoen for at få hjertesygdomme halveret
  • Inden for fem år er risikoen for slagtilfælde og hjerte- og karsygdomme tilbage på niveau med det for ikkerygere
  • Efter 10 år er risikoen for lungekræft halveretEfter 15 år er risikoen for lungekræft tilbage på niveau med det for ikkerygere

Rygestop

Rygestopprogrammer er forskellige, og det afhænger meget af dit temperament og din motivation, hvilke der lykkes. For at få inspiration og støtte til dit rygestop, kan du opsøge din læge og/eller bruge hjemmesiden www.drstop.dk der indeholder et program for rygestop samt rådgivning, og er lavet via et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Rygestop kan give kortvarige symptomer som for eksempel sult, hoste og forstyrret søvnmønster. Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, så du kan gøre noget for at forhindre, at de opstår.

  1. Sult
    Følelsen af sult kan være et stort problem specielt i de første dage eller uger. Hvis du mener, du har brug for mellemmåltider, så husk, at frugt og grøntsager vil være bedre for dit helbred og din vægt end slik og kager. Prøv om du kan drikke mere vand dagligt, det kan være med til at modvirke sulten.
  2. Hoste
    I de første uger efter rygestop er hoste meget almindelig. Årsagen menes at være den rensning af luftvejene, som sker i den periode. Hosten vil gradvist fortage sige.
  3. Forstyrret søvnmønster
    Søvnmønsteret kan være forstyrret i de første to til tre uger efter rygestop, men motion kan generelt forbedre søvnen.
Aerodoctors.com