Stress

Stress er et naturligt svar på de belastninger, krav og udfordringer, som vi stilles overfor i dagligdagen. Det kan både være positive og negative situationer, der udløser stress.

Stress udløses ved manglende balance. Du har enten for meget eller for lidt at lave, du får for meget eller for lidt information, du oplever for mange eller for få forandringer, der bliver stillet for høje eller for lave krav til dig. Hvad der er for meget og for lidt er individuelt og afhænger helt af personen.

For det meste er stress en naturlig og sund reaktion på en unormal situation. Et moderat niveau af stress kan være positivt og give styrke til at overkomme svære situationer. Ofte bliver stress først negativ, når du føler, du ikke længere har indflydelse på situationen.

En farlig situation er, hvor der stilles store krav til dig, du har lav indflydelse på situationen og du mangler opbakning og støtte. En sådan situation udløser ofte et højt stressniveau. Situationen forbedres ved, at du får mere indflydelse. Støtte og opbakning er også faktorer, der kan afhjælpe og beskytte mod stress.

Kroppens reaktion på stress

Langvarig stress kan medføre forskellige, alvorlige sygdomme

Symptomer på stress

Vi reagerer forskelligt på stress. Nogle føler sig trætte om morgenen, selv efter at have sovet tilstrækkeligt flere nætter i træk. Nogle føler sig ligeglade og holder op med at interessere sig for, hvad der sker omkring dem, eller de reagerer anderledes på hændelser i hverdagen. Nogle får mere temperament (kort lunte) og bliver hurtigere irriterede. Nogle oplever fysiske smerte som hovedpine, mavesmerter og/eller uregelmæssig hjertebanken.

Symptomer på alvorlig stress

Symptomerne kan have flere årsager, det er derfor en god idé at tale med din læge.

Gode råd, hvis du føler dig stresset

  1. Accepter, at der er begrænsninger for hvad du kan nå, og hvad du kan. Prioriter de vigtigste fokusområder for dig
  2. Forsøg at opnå en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, der passer til din situation. Hold arbejde og privatliv adskilt. Tag dig god tid, overbook ikke din kalender. Gå hjem fra arbejde, når normal arbejdstid ophører. Lær dig selv at slappe af og få tilstrækkelig søvn
  3. Administrer din tid. Uddeleger, hvor du kan. Lav en realistisk plan for din dag. Fravælg opgaver der ikke er vigtige
  4. Engager dig i udviklingsplaner og beslutningstagen på job og i fritid
  5. Reflekter over, hvornår du mister overblikket. Hvad er det for situationer, der giver dig følelse af negativ stress, hvordan reagerer du, når det sker, tænk over hvad kan du gøre for at ændre din adfærd
  6. Opbyg og sæt pris på dit sociale netværk. Brug tid på de mennesker du holder af at være sammen med. Bed om støtte og hjælp. Fortæl dem hvordan du har det
Aerodoctors.com